Duften af vild porse krydret med timian vælder ind ad bilruderne, og tempoet er i laveste gear. 30 km i timen på en af de mindste veje jeg har besøgt i sommer-Danmark, hvor forbi kørsel kun sker med fælles velvilje og hilsende hånd tegn.

Nedkørslen gennem klitterne ved Grønnestrand leder til Lyngmøllen, som i 1824 blev hyldet af Kong Frederik VI med ordene ”Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige”. En mindesten bevidner besøget og historien.

Møllen er bygget af drivtømmer og stod færdig i 1886 efter 16 års byggearbejde. Den har været en rigtig kornmølle og senere pensionat, selvom jeg ikke kan se, der er plads til mere end to i det lille møllerum, hvor møllestenen fylder det meste. Nu er den gamle nabogård ombygget til et feriecenter – og tro mig, det er ganske uden badeland og andet gejl.

Grønnestrand er øde og bragende smukt. Rynkede hybenroser kæmper med porsen om den stærkeste duft, den vinder kampen om lyset i de røde farver, der kranser udsigten over Grønnestrand. Sandet er rent, stenene få og rundet af Skagerrak. Turisterne kommer mest på cykel, stilheden er en del af luksuspakken.

Gutterne fra kutterne, de nordjyske helte

Dagen er sat af til at gæste Thorup Strand. Mor har set ”Gutterne på Kutterne” – et tv-program om tre unge fiskere og deres liv. Det er i kort afstand, og besøget bliver unikt. De blå fiskekuttere ligger stolte på stranden, og der arbejdes på at gøre dem klar til de sene eftermiddagstimer, hvor de skal på søen. Der spules og fejes, is anlægget arbejder på højtryk for at fylde de store kar, der med gaffeltruck læsses om bord på kutterne. Spillet, der trækker dem i vandet og retur, ligner noget fra århundredeskiftet. Det bliver nærværende, hvor afhængige de er af, at spillet virker året rundt, afhængige af hinanden og en gensidig hjælpsomhed og respekt. Det er et lille og stolt samfund. Imponerende at det er dagens Danmark – jeg føler mig lille.

TV har magt, det anes i Fiskebutikken, hvor maden er frisk som lovet, vandet koster dyrt og kan suppleres med et søpindsvin eller konkylie til 40 kr. Vi fravælger den travle forplads, hvor turister på vanlig vis kæmper om at få alle borde heflet ind i skyggen og breder deres tosomhed med tasker og termokander, så man ikke skal dele pladsen med andre.

I stedet finder vi Røgeriet, som en af brødrene fra TV-serien står bag. 3 km fra stranden ligger det lille sted, godt skiltet på vej. Lidt supplement til madpakken høstes i form af de bedste fiskefrikadeller jeg til dato har smagt. Hændet over disken af en autentisk fiskermand, der ikke har set et kokkeforklæde fra den rigtige side, men afleveret med charme og godt humør sender det gode vibrationer over den hjemmerørte remoulade. Det er muligt at sidde foran butikken i naturen, men vi kører til næste mål, hvor en sen frokost er ved at være tiltrængt.

På toppen af Bulbjerg. Danmarks fuglefjeld, hvor riderne yngler. Vi parkerer på toppen, da mors ben er ikke til de 233 trin ned af klinten og temperaturen er i dag 32 grader på toppen. Madpakken er af danskerslagsen. Køletasken rummer rugbrød, tomater, hjemmegjorte velkrydrede frikadeller, agurker, Nikolinevand og de nyindkøbte fiskedeller. Selvfølgelig er kaffekanden også en del af turens interiør.

Casa Als_Ynglende rider på Bullbjerg
Ynglende rider på Bullbjerg
Foto: Jan Skriver

Freden bliver total. Vi er alene på den del af toppen med en udsigt, der bjergtagende. Vandet, der bryder til horisont, er i nuancer af blå og grønt. En svag brise køler behageligt, når den finder sin vej over toppen, veltempereret af vandet.

Dronningen er mæt af fiskedeller, smider de fire ben i sovestilling i skyggen af køletasken og får en kold klud over snuden. Middagslur for tre og den varer længe. Det er svært at løsrive sig og begive os hjem over, derfor kører vi efter devisen – her er flot. Ingen hast, aldrig over de nu 60 km i timen, og turen sender os over Vejlerne. Det er næsten ikke til at rumme, dagen har budt på så meget af Danmark, lige i eget Nordjyske smørhul. Dagen igennem har vi ikke set en eneste iskiosk, grillbar, galleri, genbrugsbiks eller MacDonald ej heller blevet overhalet af bilbøller på tur, det vildeste har været de mange udbud af kartofler, ærter, æg, tomater, brænde, hjemmegjorte sager eller tingboder, diskret placeret uden dominans.

Casa Als_Gutterne fra kutterne. Dina på tur.
Dronningen i Casa Als

WAUW for en dag!