Nogle dage starter bare bedre end andre

Det er en af de dage, hvor sjælen får gaver fra morgenstunden. En fasan i lav flugt hen over skovstien – fulgt af total stilhed, der kun levner opmærksomheden på koret af fugle, der hurtigt tager magten igen. Det grønne univers deler de med rådyret, der pludselig stod der, lige foran mig, midt på stien. Foto tænkte jeg – og droppede tanken. Hvorfor egentligt dette klikhalløj. Gaven er min, kun for mig stod den der, til dronningens næse fik fært, for lyde hører hun ikke mere.

Casa Als Lundby Krat

Hvad er det nye norm for dig, spurgte Aske Kjærup Pedersen på LinkedIn, som ledte efter de vises sten, måske i åben frustration eller blot undren over majretorikken på alle medier. Tak for det spørgsmål, som jeg svarede i første hug, men overgav mig til en dyb refleksion over Covid-19 og den måde, mit liv har ændret sig på. For det har det.

Min forretning gik endelig strygende, ja det tør jeg godt sige, for det var en fuldstændig fantastisk fornemmelse, at det jeg har knoklet for så længe rent faktisk virkede og gav mig fløde til kaffen. Fysikken blev holdt ved lige med flittige crossfittræninger og næsen i arbejdssporet. Ved tastaturet, konstant.

Tastaturklaveret er delvist pauseret, ligeså crossfit og de fleste sociale interaktioner. Det har til gengæld givet ro til hjernen, til at reflektere og tale med mennesker jeg har mødt for år tilbage, der har sat et mentalt aftryk, og nu er vi ved fælles indsats i dialog igen. Givende på alle måder.

Motionen foregår meget i haven ved hjælp af tunge sten, paller og et sjippetov. Eller på et udendørs hold, med nye mennesker, hvor vi er seks ad gangen og en instruktør. Morten Von Hannesbo har fornøjelsen af at trække os rundt ved næsen, og det virker. Formen, både den fysiske og den mentale, vender tilbage i det tempo som min krop kan mestre. Jeg hilser og snakker med de nye mennesker i velafsprittet og passende til- og afstand, og har allerede nået 90% af mit mål om at genvinde formen til de lidt tunge dødløft. Betyder det virkelig noget? – ja for mig gør det. Det giver end fornemmelse af kontrol, af at vinde med stædig indsats og viljestyrke. Simpelt, men det er samme mentale værktøjer, der sætter mig i stand til at klare livets udfordringer og stadig holde luften som gul dykand.

Mentaløvelsen har også sat et skovtræningsforløb på banen. Slut maj starter det, igen på små lukkede hold, med fysioterapeuter som trænerstab. Jeg glæder mig, for det hele har åbnet mit mindset for at tænke lidt ud over min normale hverdag, som bliver komfortabel og en smule rutinepræget.

Annette Thomsen, min mentale sparringspartner, sagde det højt en dag, vi gik langs vandet i blæsende vind. Pausen fra motionen gav pludselig en masse jeg-tid. Den sætning er værd at reflektere over, hvorfor gør vi, det vi gør.

Maleriet har haft pause, ikke af manglende vilje, men manglende energi. Når tastaturet endelig blev afsprittet klokken sent, så var der ikke mere i energiposen. Både bogstaver og maling kræver energi, for det er den kreative del af hjernen, der skal arbejde. Når den er træt, duer det ikke. Energien er genopstået, penslerne leger med forrygende farver, og jeg ved, det er okay igen. Min kontakt med kunderne vender tilbage og dialogen om ønsker, farver, tanker – det er med til at skabe et ideunivers. Lige om lidt skal jeg hente pakken med de nye farver. Økonomi og fornuft sagde, det gør du bare ikke frk. Als, men for at skabe må jeg investere. Når jeg lukker op for de smukke farver får du et kig.

Morgentankerne blev til formiddag, nyd dagen, den er din🤗

SpSpiselig og lækker skovløgøgplante