SLABAM, det rykker for en gammel kone. Jeg blev begejstret, da jeg i en mentaltåge ønskede en tilstandsrapport af mit korpus. Glad, eller måske glad, entrede jeg kontoret, hvor den særdeles veltrimmede instruktør spurgte til min vægt.

”Hmmm, det ved jeg ikke. Jeg har ikke en vægt, men går efter når bukserne strammer, så skal jeg lige spænde mundbæltet og tænke mig om”. Svaret imponerede ikke, og han spurgte videre til min motivation for at komme. Det er da lige godt… tænkte jeg, men holdt klogeligt munden lukket.

Op på vægtfiduserne, et håndtag i hånden, stå stille og stig ned igen. Jeg måtte selv bestemme, med eller uden tøj, og valgte at smide glimmersokkerne. Den sæson er netop startet, og mine nye blå står perfekt til den sorte buks. En sidebemærkning – sorry. Men jeg er nu til glimmersokker. Endelig er der liv til fødderne, uden de bliver for smart-i-en-fart, det vil jeg da nyde.

Jeg trækker tiden og sludrer om alt muligt, er nervøs for bugfedtet har taget fat i de indre organer. Det er det fedt, der sidder nord for betalingsringen.

Din bodyage er 45 lyder det, og dit indre organfedt er 6. Kom da ikke lige her – og så i min alder. Selvtilfreds bliver jeg, det er ikke så ringe.

”Hvad vil du egentlig?” – jeg falder tungt ned fra hattehylden, og forvilder mig ind i et univers af motivationsfaktorer, for og imod, undskyldninger om dette og hint for ikke at nå de mål jeg rent faktisk satser på, sådan inde i hjernen, men ikke vil fortælle til en, der er 30 år yngre end jeg selv. Hvad forstår han?

Merplads i kalorieregnskabet

Han forstår nu en hel del mere end jeg forventede, og noget om træning, motivationsfaktorer, kost og vejledning. Og piske, det glemte jeg, det kom oveni helt gratis. ”Gider du ikke, er døren lige der”, lød det og han pegede med en meget beslutsom finger…

Rolig nu tænker jeg og bliver provokeret til et højere blodtryk. Men han har jo ret. Uanset hvilken form man er i, hvilket mål jeg ønsker at nå, så handler det om at sætte tankebanerne på ret spor og acceptere at min hang til ugens frysepizza og fredagens varme brunsviger fra Vejgaard Bageren, det har en pris. Den vil jeg godt betale og må så spænde ballerne sammen for at få skabt den merplads i kalorieregnskabet.

Kalorieregnskabet, det kan han også lidt om, ganske meget rent faktisk. Og at spise sundt, varieret, nok måltider om dagen og alt det andet, som jeg jo godt ved i forvejen med en diabetiker i huset. Hvorfor dælen sjusker jeg så med mig selv.

Jeg elsker frysepizza = tomme kaloierer, men hold nu kaje jeg nyder det!

Mental Body Age

Sjusk er måske at sætte det lidt på spidsen. Men der er meget andet i min verden end en sund krop. Jeg går lige så meget op i min mentale Body Age. For hvad hjælper det at se ud som en lille fitnisse, hvis depressionen ligger under overfladen. Krop og sind hænger uløseligt sammen, og hvor starter man – hønen eller ægget, ingen kan svare på det. Så begynd der, hvor det giver mening for dig.

Det handler om alder, livsvilkår, livsændringer, livskriser, børn, sygdomme, spekulationer, arbejde, for meget arbejde eller slet intet, penge eller mangel på penge, energiniveau og alt muligt andet. Det ændrer sig gennem hele livet for du lærer at dine oplevelser og kriser, godt som skidt. Du kan løbe stærkt i det meste af dit liv, men når du runder slut 40´erne, så sker der noget med kroppen, for nogen langt før. Jeg er privilegeret og tror jeg er født som gul dykand, derfor kan jeg narre mig selv til at tro, jeg er 32, sådan næsten. Men det holder ikke længere.

Er det så vigtigt med at have en god fysik. For mig er det. Det understøtter min mentale balance, som i den grad har været udfordret gennem livet. Jeg udtrykker min mentale balance i min mentale Body Age. Den kan svinge efter dagsformen – mellem 17 og 87. For kvinder i overgangsalderen kan jeg betro jer, at der er svingningerne hyppigere og oftest ledsaget af håbløshed og temperaturstigninger. Det begreb vender vi en anden dag, ligesom vi sætter den mentale body age på dagsordenen. Det kan du glæde dig.