Mit livs første blogindlæg skal handle om noget så underligt som brokkeri. Positivt brokkeri.

Tidligere blev jeg SÅ træt, når jeg hørte brok. Brok over vejret, så er der for varmt og lige nu er det for vådt. Brok fra folk, der synes ALLE andre ikke viser hensyn, at kollegerne ikke arbejder ligeså hårdt som én selv, børn i dag, der er alt for forkælede og så videre…

Jeg er efterhånden blevet 55 år, og det er som om min alder (overgangsalder?) har sat gang i noget helt uventet hos mig. Nu ELSKER jeg al slags brok. Jeg opfatter det som vores ventil, så vi ikke koger over.

Vi skal have lov til at brokke os. Det mener jeg virkelig! Vi må bare ikke såre andre.

Mange snakker om brok som noget negativt, jeg har valgt at se det som en livsvigtig måde at klare dagen og omverdenen på. Brok er i min verden konstruktivt.

Jeg kan more mig over folks brokkeri. Det er sgu så morsomt, hvordan små ligegyldige utilfredsheder kan fylde en hel masse. Jeg elsker at være vidne til en samtale mellem et ægtepar eller vennepar, hvor der brokkes – jeg synes det er lærerigt. Jeg bliver inspireret.

Jeg ved godt, at der har været masser af skriverier om, at brokkeriet skal stoppes NU. At brokkeri er skadeligt for arbejdspladsen, skadeligt for parforholdet og man skal tage ja-hatten på.

Måske jeg er af de få, der ikke synes, at al brok er negativ? For mig er en invitation til at tage en snak om, hvordan et problem kan løses. Derfor når jeg møder brok, ja så involverer jeg mig, lytter og får en snak igang om, hvorfor der er et problem. Ofte er der egentlig ikke noget problem, det er bare ventilen der skal luftes.

Som udgiver af gratismagasinet APPETIZE kommer jeg i kontakt med rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker, der har meget forskellige holdninger og som har en mening om alt. I de snakke jeg har med dem jeg møder, kommer der i samtalen altid noget positivt og noget negativt. Det negative bliver ofte betragtet som brok. Her har jeg den opfattelse, at brok rent faktisk er vildt konstruktiv. Det er ofte ud af brok, at de gode idéer opstår. Hvordan kan vi undgå det, som er træls, det vi er trætte af og hvordan ændrer vi på tingene – kan det overhovedet ændres?

Jeg synes livet vil være kedelig uden brok!

En dag, hvor jeg havde arbejdet længe, gik jeg hjem gennem gågaden her i Aalborg. Jeg passerede en ældre dame, der var ude og lufte sin lille hund. De var søde. Hun var sød, fordi hun brokkede sig konstant over den stædige hund, der ikke gad skynde sig. Hun havde åbenbart travlt og kunne ikke forstå, hvorfor hunden absolut skulle snuse til ALT! 

”ER det også nødvendigt at snuse til det der også – stop så, siger jeg. NU holder du saftsuseme op. NU ER DET SLUT – så kommer du”, brokkede hun sig højlydt.

Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv, for her var brokkeriet en vigtig ventil for den ældre dame. Ligesom hunden, der nød at snuse, nød hun at få lov at brokke sig.

  • Brok er livsvigtig
  • Brok er positivt for et godt liv

Tak for ordet!